Vakuum er et vidt begreb
Definitionen af ”vakuum” er bredt fortolket i den Danske vakuum branche. Nogle firmaer betegner eksempelvis centrale støvsuger anlæg som ”høj-vakuumanlæg”. Denne betegnelse vil med sikkerhed få mange fysikere til at rive sig i håret. Her er en lille introduktion til hvad det også er:
Normalt betegner vi vakuum som tomt rum, og inden for fysik verdenen har betegnelsen været til diskussion i rigtig mange år. Ikke desto mindre er forsker verdenen blevet enige om én definition.
Hvad betyder vakuum?
Vakuum betyder at trykket er lavere end vores normale atmosfæretryk, hvilket i Danmark ligger på omkring 1,013 mbar. Antallet af partikler, også kaldet densiteten, i rummet med vakuum, bliver lavere end antallet af partikler i atmosfæren.
Det kan deles i flere kategorier med udgangspunkt i absolut vakuum (dvs. fra 0 Pa). Atmosfærisk tryk over Jorden, er defineret som 1013,25 hPa (101325 Pa) ved 15 grader C og ved havets overfladet; her siger vi at der ikke er noget vakuum.
Hvis vi så tvinger gasarten, i det her tilfælde luft, til at være i området mellem 100000 til 3000 Pa, defineres det at være lavt tryk (vakuum). 3000 Pa til 0,1 Pa, befinder vi os i medium tryk. 0,1 til 0,0001 Pa kaldes det for højt tryk. 0,0000001 til 0,0000000001 Pa er der tale om ultra højt tryk. Er trykket mindre end 0,0000000001 Pa (1×10^-10), defineres det som ekstrem ultra højt tryk.
(kilde: National Physics Laboratory, UK )
Vores definition
I vores hverdag definer vi, hos Gugliotta & co, vakuum som et tryk der ligger under det absolutte tryk, hvor applikationen eller processen arbejder. Dvs at vi skal lave et arbejde for at reducere et givet trykniveau.
Derfor bliver vi nødt til at handle med mange forskellige maskiner til at generere det ønsket undertryk, alt afhængig af processen vakuumet indgår i.
Disse maskiner kan være (i rækkefølge for stigende tryk) aksiale ventilatorer, centrifugale ventilatorer og blæsere, sidekanalsblæsere (og variationer herfra), kapselblæsere, oliefri lamel vakuumpumper, klo vakuumpumper, stempel vakuumpumper, oliesmurte lamelvakuumpumper, skrue vakuumpumper, olie tætnet lamelvakuumpumper.
Kombinationer af ovennævnte er serie koblet, turbomolekylær pumper og diffusions pumper. Bemærk at, i de høje vakuumområder er det nødvendigt at koble to eller flere pumper i serie. Dette er eksempelvis tilfælde med turbo molekylær pumper, som ikke tillader drift fra atmosfærisk tryk som udgangspunkt. Ligeledes er dette tilfælde med kapselblæsere som bruges som boosters. Disse maskiner kan heller ikke operere fra atmosfærisk tryk til medium vakuumområdet.
